|
|
|
|
|
TLexplorer
Priser og vilkår | Download | Brochure | Video
Understøtter: MicroStation, GeoMedia, MapInfo, ArcGIS (ikke er krav. Kan afvikles stand-alone)
I forbindelse med indførelse af digital tinglysning i Danmark, har LIFA A/S udviklet applikationer til at lette arbejdet for dem, der dagligt bruger oplysninger fra tingbogen.
TLexplorer er den lette og brugervenlige adgang til tingbogen og akterne. Udover at hente data i Tingbogen, holder TLexplorer øje med, hvad der tidligere er hentet, og om der er sket ændringer med disse data. Dette sker ved, at TLexplorer automatisk opretter et abonnement ved tinglysningsretten, således at man i TLexplorer får oplyst, hvis der er sket en ændring på en ejendom, der har udløst et abonnementssvar. På den måde risikerer man ikke at betale for de samme data to gange. I TLexplorer er det endvidere muligt at nøjes med at hente de oplysninger, der er brug for, og der kan således frit vælges mellem adkomst, hæftelser, servitutter eller en kombination af disse ved hvert enkelt opslag.
TLexplorer har været i drift siden februar 2010, men det var i starten et krav, at man skulle igennem en besværlig tilmelding som system-til-system bruger for at kunne anvende TLexplorer. Dette har Tinglysningsretten nu ændret, så alle uden problemer nu kan anvende TLexplorer. I 2011 har TLexplorer bl.a. også fået et nyt søgemodul, som forbedrer søgningen i Tingbogen, så det nu er muligt at få oplyst, hvilket ejerlejligheder der er på et matrikelnummer.
LIFA´s TLexplorer er et udtræksmodul baseret på en såkaldt sytem-til-system løsning. Med TLexplorer er det muligt, på en nem og hurtig måde, at få oplysninger om adkomster, hæftelser og servitutter på enhver ejendom. Med TL-explorer bliver det også muligt, at trække de gamle scannede akter hjem.
TLexplorer er opbygget som den velkendte ”stifinder” fra Windows, og giver dermed alle mulighed for hurtigt at komme i gang. Med få ”klik” er det muligt, via adresse eller matrikelnummer, at finde frem til den ønskede ejendom. TLexplorer kan integreres med CAD/GIS miljøer, og dermed gøre det muligt at få vist de valgte ejendomme i CAD/GIS. Understøttede platforme er MicroStation, GeoMedia, MapInfo og ArcGIS.
Det er ligeledes muligt at starte TLexplorer i CAD/GIS, og derigennem foretage tingbogsopslag. Dette er en stor fordel ved forespørgsler på mange ejendomme på en gang – fx i forbindelse med et ledningstracé.
Med en abonnementsordning leveret af Domstolsstyrelsen holder programmet altid øje med, om tidligere hentede data stadig er gældende, hvorved unødvendige dobbelt opslag undgås og dermed betaling for samme dokument eller opslag flere gange.

Screendump af TLexplorer
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|